Dette kursus er til dig, der aldrig har prøvet at programmere, men gerne vil lære grundprincipperne.
Når du forstår de grundlæggende principper i programmering, bliver det nemmere at gennemskue, hvordan den teknologi, vi omgiver os med, er skruet sammen.
Det hjælper dig med at afmystificere og forstå de vigtigste grundprincipper i programmering. Dermed bliver det nemmere at komme i gang med egentlige programmeringssprog som Java, C#, Javascript eller Python.
Kurset starter helt fra bunden, og du lærer om variabler, funktioner og algoritmer.
Vi anvender et visuelt programmeringsværktøj med blokke, som du trækker ind i dit program. Det betyder, at du kan koncentrere dig om at komme ind i tankegangen uden at skulle sætte de rigtige tegn de helt rigtige steder.
Når du har gennemført dette kursus, vil du være i stand til at forstå programmeringssprog og teknikker. Du vil kunne løse problemer i et visuelt programmeringsværktøj og derved have forudsætningen for at gå videre med at lære egentlige programmeringssprog som Java, C#, JavaScript eller Python.
Kurset tager dig igennem de grundlæggende begreber indenfor programmering såsom:
- Betingelser
- Variabler
- Gentagelser og løkker
- Funktioner
- Returværdier
Kursets moduler veksler mellem teori og praksis og indeholder
- Videoer og artikler, der forklarer teorien
- Opgaver, så du bruger din nye viden
- Quizzer, hvor din viden testes
- Modulopgaver, hvor din viden samles og bruges i praksis
Kurset er 100% online, hvilket betyder, at du kan passe din læring ind i en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.
Al undervisningsmateriale er på dansk, men værktøjet du skal arbejde i er på engelsk.
Du behøver ikke at have kendskab til programmering på forhånd.