Dette kursus er for dig, der gerne vil arbejde med databaser. Måske er du administrator, som gerne vil have indsigt i, hvordan databaserne programmeres, eller måske er du programmør, der gerne vil kunne tilgå databaser fra dine programmer.
På kurset, SQL for begyndere, som står for Structures Query Language, lærer du at programmere databaser ved SQL. Det bruges til at opbevare og manipulere data i relationelle databaser og er verdens mest benyttede sprog til formålet.
Databaser er en samling af logisk relateret data, som igennem sin organisering, bliver let at opbevare, opdatere og hente frem igen. Dataene i databasen er organiseret af et databasesystem. Databasesystemet baseres på en model og i SQL bruges relationelle databaser. Dette er en samling af tabeller, som er forbundet med hinanden. Tabellerne består af rækker og kolonner, som indeholder informationer, der er specifikke for hver enkelt felt.
Eksempler på årsager til at anvende en database kan være, at holde regnskab eller at kunne overskue data, man ønsker at tage beslutninger ud fra.
Ved programmering er det normalt vigtigt at have styr på placeringen af semikolon, linjeafstand, mellemrum og store og små bogstaver. SQL er dog ikke så følsom over for dette. Da disse ting ofte kan være svære at holde styr på som ny i programmeringsverdenen, er SQL et godt sted at starte. I SQL beskriver man kun hvad der skal ske, og ikke hvordan. Derfor kaldes SQL for et deklarativt sprog, og dette gør det lettere for begyndere at komme i gang med.
Du vil få kendskab til teknikker til at forbedre performance. Du kommer til at kende databaseteknikker til brug i større systemer, eksempelvis transaktioner og stored procedures, og du vil være i stand til at designe og implementere relationelle databaser med flere tabeller. Du kommer til at arbejde med den åbne database MariaDB på dette kursus.
Når du har gennemført SQL for begyndere, vil du kunne opbygge databaser, og gemme data i den rigtige struktur. Desuden vil du kunne lave udtræk og filtrere dine data fra databaser. Et eksempel kunne være at finde alle de kunder, som har købt for mere end 5000 kr.
Du vil opnå en forbedring af dine analytiske kompetencer og planlægnings færdigheder. Ydermere vil du få en grundlæggende forståelse for IT-verdenen, samt dybere indsigt i arbejdet med data og tabeller.
Kursets moduler veksler mellem teori og praksis og indeholder:
- Videoer og artikler, der forklarer teorien
- Opgaver, så du bruger din nye viden
- Quizzer, hvor din viden testes
Kurset taget 100% online, hvilket betyder, at du kan passe din læring ind i en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.
Kurset er på dansk.
Der kræves ingen viden om programmering forud for kurset.