Dette kursus er for dig, som gerne vil skrive scripts, der kan automatisere opgaver på computeren – eller dig, der gerne vil programmere elektronik og micro-controllere.

Python er et af de mest udbredte programmeringssprog og også et af de sprog, der kan bruges til meget forskelligt. Uanset om du vil programmere webløsninger, elektronik og robotter, lave dataanalyse og maskinlæring eller vil automatisere opgaver med simple scripts, så er Python et godt valg.

Du behøver ikke have kendskab til programmering på forhånd, for Python er et af de sprog, det er hurtigst at komme i gang med at lære. Dette kurser giver dig en introduktion til programmering, og da det har en fladere læringskurve end andre programmeringssprog som C# eller Java, egner det sig godt til nybegyndere. Når du har gennemført kurset, vil du kunne arbejde med Python-programmer, der indeholder større mængder data. Du kan behandle data og indlæse filer.  Du vil også kunne arbejde med samt programmere automatiserede processer, hvor du fx vil kunne trække ønskede informationer ud via de kriterier, som du opstiller. 

Efter kurset vil du kunne programmere elektronik og micro-controllere på grundlæggende niveau

Kurset giver dig viden indenfor:

  • At skrive scripts i Python
  • Grundlæggende programmeringsbegreber såsom løkker, funktioner og variabler
  • Tankegangen bag objektorienteret programmering
  • Scriptsprogs virkemåde

Kursets moduler veksler mellem teori og praksis og indeholder: 

  • Videoer og artikler, der forklarer teorien 
  • Opgaver, så du bruger din nye viden 
  • Quizzer, hvor din viden testes 

Kurset er 100% online, hvilket betyder, at du kan passe din læring ind i en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.  

Hele kurset er på dansk.

Du behøver ikke have programmeringserfaring på forhånd, men det kan være en hjælp for dig, hvis du har en grundlæggende viden om programmering, inden du starter. Har du ikke det, anbefaler vi, at du først tager kurset Visuel Programmering, som netop sætter dig ind i tankegangen.