Beskrivelse
I app-udvikling for begyndere i JavaScript lærer du at udvikle apps, som fungerer på både Android og iOS.
Til det kan du bruge forskellige editorer, alt efter præference; i eksemplerne på kurset her bruges Visual Studio Code.
Selve kurset består af 2 moduler.
- Fra web til app
- Avancerede mobile apps
Ved køb af kurset har du adgang i 12 måneder fra du får adgang til dette.
Opbygning
Kurset veksler mellem teori og praksis. Derfor indeholder kurset video-tutorials og artikler med tilhørende opgaver, hvor du får mulighed for at afprøve tingene i praksis.
Kurset tages 100% online, hvilket betyder, at du kan passe din læring ind i en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.
Størstedelen af kurset er på engelsk. Videoer med eksempler er på dansk, og en del artikler og links er på engelsk.
Dette kursus er for dig, der gerne vil bruge dine kompetencer som web- og JavaScript-udvikler til at udvikle mobil apps.
På kurset lærer du at bruge JavaScript til apps på både iOS og Android.
Det kan din viden bruges til
Når du har gennemført app-udvikling for begyndere i JavaScript, kan du lave simple apps. Det vil sige at du kan lave apps, som samler og viser data, men de vil f.eks. ikke kunne integreres med databaser. Desuden vil du kunne lave prototyper på apps, som blandt andet kan bruges til at teste på i forhold til dine brugere, eller til at vise en ledelse for at se, om det er den rigtige vej at gå, og om appen har den rigtige form for funktionalitet.
Forudsætninger
For at tage dette kursus behøver du ikke have erfaring med at bygge apps. Det er dog en forudsætning, at du har kendskab til JavaScript.
Har du ikke det, kan du med fordel tage kurset JavaScript & jQuery for begyndere først.
Anmeldelser
Der er ikke nogle anmeldelser endnu.