Beskrivelse
I kurset, app-udvikling for begyndere i C#, lærer du at udvikle apps, som fungerer på både Android og iOS. Disse apps designes ved hjælp af XAML. Du lærer også, hvordan du benytter databaser i dine apps.
Kurset består af 4 moduler:
- Introduktion til Xamarin
- XAML
- Data fra webservice
- Yderligere ressourcer til Xamarin
Ved køb af kurset har du adgang i 12 måneder fra du får adgang til dette.
Opbygning
App-udvikling for begyndere i C# kursets 4 moduler veksler mellem teori og praksis og indeholder:
- Videoer og artikler, der forklarer teorien
- Opgaver, så du bruger din nye viden
- Quizzer, hvor din viden testes
Kurset tages 100% online, hvilket betyder, at du kan passe din læring ind i en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter.
Størstedelen af kursets indhold er på dansk. Der er dog enkelte artikler og tutorials, som er på engelsk.
Det kan din viden bruges til
Når du har gennemført kurset app-udvikling for begyndere i C#, kan du lave simple apps. Dvs. du kan lave apps, som samler og viser data, men de vil fx ikke kunne integreres med databaser.
Desuden vil du kunne lave prototyper på apps, som bl.a. bruges til at teste på i forhold til dine brugere, eller til at vise en ledelse for at se, om det er den rigtige vej at gå, og om appen har den rigtige form for funktionalitet.
Forudsætninger
For at tage dette kursus behøver du ikke have erfaring med app udvikling. Det er dog en forudsætning, at du har kendskab til C#. Har du ikke det, kan du med fordel tage kurset C# for begyndere 1 først.