Minecraft i Assens og Aarup

posted in: Cases, Nyheder | 0

minecraft

For mange er Minecraft blot et spil, og så er der andre, som f.eks. de børn, der deltog i workshoppen ”Minecraft i Assens og Aarup” på Assens og Aarup Bibliotek henholdsvis den 15. og 17. februar 2016, der derigennem har fået en meget bredere forståelse for spillet.

Fordelingen af deltagere til kurset var meget bred og bestod af børn i alderen 7 til 14 år. Der var nogle blandt dem, der nærmest ikke havde haft en mus i hånden før og så var der et par stykker, som havde snuset lidt til at lave deres egen server m.m.

Workshoppens program bød på læren om, hvor meget redstone kan bruges til, hvordan man kan programmere sin helt egen Minecraft-mod og meget mere. Det resultat underviser, Christian Riis, håber at børnene kom derfra med er, at de har lært, at en computer kan bruges til mere end blot underholdning, og at man rent faktisk selv kan producere noget og påvirke de programmer/spil, man normalt bare lader sig underholde af.

Efter de to kurser var afholdt, var Christian Riis tilfreds med forløbet: ”Kurset var hyggeligt og afslappet, selvom børnene rent faktisk lærte noget nyt. De fleste kursister gik hjem med mere viden om Minecraft, end de kom med”.