Lær at programmere på bogforum

posted in: Nyheder | 0

På årets bogforum i Bella Center den 10. – 12. november har du mulighed for at lære at programmere.

Det sker på børnenes del af Bogforum, hvor Kristian Langborg-Hansen holder workshop lørdag den 11. november kl. 16:00 – 17:30.

Workshoppen tager udgangspunkt i bogen Sådan koder du, som Kristian Langborg-Hansen har oversat i samarbejde med Gyldendal.

I løbet af workshoppen ser børnene forskellige muligheder for at programmere. Da alle de værktøjer, der anvendes, er gratis, kan børnene fortsætte med at programmere, når de kommer hjem.

Det er gratis at deltage i workshoppen, men der er et begrænset antal pladser. Vi anbefaler, at du tager din egen computer med til arrangementet.

Du kan se mere i programmet for BogForum.