DR’s Robotværksted

posted in: Nyheder | 0

1474547169_robotvaerkstedet_1

DR lancerede tirsdag d. 27. september deres nye spil ”Robotværkstedet” i Ramasjang-appen. Spillet går ud på, at man skal modificere sin egen robot ved at samle skrot sammen i en bane og bringe det tilbage. Man styrer robotten ved hjælp af brikker, man skal indsætte, som hver repræsenterer en kommando – på denne måde styrer man robotter igennem forhindringer. Hvis man får sat de rigtige brikker sammen, kommer robotten i mål og man har gennemført banen, så man kan komme videre til den næste.

Med spillets 25 baner med stigende sværhedsgrad, er der god underholdning til børnene, hvor de samtidig lærer at programmere. Børnene lærer igennem spillet med robotten, at det er i orden at fejle, da de her lærer af sine fejl. Hvis du f.eks. har bedt robotten om at hoppe i stedet for at tage et skridt fremad, så må du tilbage og fjerne den forkerte brik og indsætte den rigtige.

Spillet henvender sig både til drenge og piger, da det handler om robotter, hvor det at designe robotten også er en del af spillet. Det tager ca. en halv time at gennemføre, men man kan prøve hver bane ligeså mange gange man vil, hvis man vil prøve at forbedre sin præstation.