CodeDog i Kids’ News

posted in: Nyheder | 0

CodeDogMellem jul og nytår bragte Kids’ News – som er Berlingskes avis for børn – omtale af bogen Lær at lave computerspil og tips og gode råd fra bogens forfatter Bo Kalvslund.

Om at lære at lave computerspil med bogen skriver Kids’ News blandt andet

“Det bedste af det hele er, at du ikke behøver at være en haj til koder eller computerspil i forvejen”.

Det er en kommentar, vi er rigtig glade for, fordi målet med Lær at lave computerspil netop er at gøre programmering tilgængeligt for de mange børn, som ikke har en computernørd som forælder.

Artiklen bringer også Bo Kalvslunds gode råd til dig, der gerne vil lave dit eget computerspil:

  1. Brug al din fantasi og opfindsomhed, når du udvikler din idé
  2. Spørg, hvad andre synes om ideen, og hvad du kan gøre bedre
  3. Fortæl din ide til andre, for at gøre ideen klar
  4. Brug tid på at lave et eksempel af spillet, så man kan prøve det
  5. Test spillet, og find ud af om det er sjovt.