Alle uger er Code Week

posted in: Nyheder | 0

Hos App Academy synes vi, at alle uger er kodeuger – og vi kan godt lide EUs ide om at fejre kodningen én uge hvert år. Code Week EU – den europæiske kodeuge – ligger i uge 42. Code Week EU

Hvorfor Code Week EU

I dag lever vi en verden, der er dagligt bliver påvirket af teknologiens hurtige udvikling. Den måde vi arbejder på, kommunikerer, handler og tænker, er blevet fundamentalt ændret af teknologien.

For at kunne følge med i disse hurtige ændringer og forstå verden omkring os, skal vi ikke kun forstå, hvordan teknologien virker. Vi skal også udvikle evner, som hjælper os med at tilpasse os livet i denne nye tidsalder.

At kunne programmere hjælper os med at forstå, hvordan tingene virker, med at udforske ideer og skabe nye ting – både professionelt og for sjov. Og måske vigtigere, så giver programmering os muligheden for at være kreative og arbejde sammen med fantastiske mennesker fra nær og fjern.

Code Week EU og App Academy

Målet med Code Week EU er at lære alle programmering og digital dannelse på en sjov og engagerende måde. Det er helt i tråd med App Academys vision om at alle fortjener at kunne programmere.

Derfor støtter App Academy Code Week EU, og Kristian Langborg-Hansen er dansk EU Code Week Ambassador.

Mere om Code Week EU

Vil du vide mere om Code Week EU er du velkommmen til at kontakte os.

Du kan se, hvilke Code Week-arrangementer, der bliver afhold i Danmark, i denne oversigt.

Er du arrangør af et event, du gerne vil have med i oversigten, så kan du melde det til her.