Med App Inventor kan du bygge fulde mobile apps ved hjælp af visuelle byggeklodser. De udviklede apps kan afprøves på computer og efterfølgende overføres til Android mobiltelefoner eller tablets og distribueres via Google Play, Facebook, SkoleIntra med mere.

Appens brugergrænseflade opbygges af komponenter i et grafisk miljø, og appens opførsel og funktionaltiet konstrueres ved hjælp af visuelle byggeklodser, som til sammen bestemmer, hvordan appen opfører sig.

App Inventor kan gøre brug af ressourcer på internettet og anvende telefonens udstyr som GPS, kamera og øvrige sensorer.

App Inventor er et gratis værktøj udviklet af universitetet MIT i USA. Det er på engelsk og henvender til børn på 4. til 9. klassetrin.

Fag og mål

Anvendt korrekt kan App Inventor understøtter læringsmål i de fleste fag. Her er et par udvalgte eksempler.

Natur/teknik

Eleverne kan udvikle deres egne apps til måling, styring, simulering og systematisering af data.

Matematik

App-udvikling kan hjælpe eleven med at tilegne sig kompetencer inden for kommunikation og hjælpemidler. Gennem arbejdet med app-udviklingen træner eleven desuden erkendelse, formulering, afgrænsning og løsning af matematiske problemer.

Teknologi

Når eleverne selv udvikler apps lærer de sammenhængen mellem materialeudvikling og anvendelse af udviklede teknikker, og de lærer at arbejde med abstrakte modeller.

IT og medie

Med App Inventor lærer eleven at identificere en målgruppe, samle tilgængelig viden og vælge præsentationsform. Eleven kan også forholde sig til multimediale og æstetiske virkemidler.

Tværfagligt

Udvikling af apps kan understøtte fælles mål i de fleste fag og er et godt redskab til tværfaglig undervisning og projekter. Eksempelvis kan udvikling af en app, som anvender GPS, bruges i geografi-undervisningen, mens telefonens accelerometer kan anvendes i fysik-apps.

Kurser og undervisningsmidler

Java-programmering for begyndere

Dette kursus lærer dig grundlæggende programmering i sproget Java. Målet med kurset er at gøre dig i stand til at designe og implementere Java-programmer.  
not rated 995,00 DKK Læs mere

Lav Android apps uden programmering (video-kursus)

Lær at lave dine egne Android-apps, også selvom du (overhovedet) ikke har forstand på programmering. Følg undervisningen, når det passer dig, på dette videokursus.
not rated 695,00 DKK Læs mere

Lav Android-apps uden programmering

Giv besked, næste gang dette kursus afholdes. På dette to-dages-kursus lærer du at lave dine egne Android apps ved hjælp af open source-værktøjet Android App Inventor. Du lærer at forstå teknikkerne til app-udvikling, og udvikler undervejs apps af forskellige typer, blandt andet … Continued

not rated 9.995,00 DKK Læs mere