Edison robot

Ofte stillede spørgsmål

Edisons lyde

Edison skal sige bip og en hvæsende lyd, når du overfører et program fra computeren / din tablet til Edison. Det er tegn på, at programmet er korrekt overført.

Tager Edison ikke i mod programmet selvom du gør alt efter proceduren, så skal du sikre dig, at der ikke er direkte lys (fx sollys) på Edison, mens du overfører programmet.

Hvordan kobler jeg Edison til min computer?

Din Edison bliver leveret med et EdComm programeringskabel. Den ene ende af kablet tilsluttes en 3,5 mm lydudgang (AUX/jackstik) på din computer. Den anden ende sættes i på undersiden af din Edison. Denne tilkobling er kompatibel med Mac, Linux, Windows, iOs og Android operativsystemer.

Edisons retningssans

Er din Edison blevet forvirret og har den problemer med at køre lige? Så gå ind på Edisons online app og vælg Drive Calibration fra menuen. Her kan du justere på Edisons køreegenskaber. Vær opmærksom på, at det tager omkring 2 minutter.

Hvordan kan min Edison blive LEGO kompatibel?

LEGO klodser kan fastgøres til toppen og bunden af din Edison robot og LEGO pløkker kan fastgøres til siderne. Der er 3 typer af huller i siden af Edison:

  1. Pin Holes – Disse er huller til LEGO fulddybde pløkker
  2. Stud Holes – Tilslutning med LEGO halve pløkker
  3. Cross Axle – Et drevet output til LEGO aksler

Derudover har Edison to sæt 2*8 LEGO klodser, der kan sættes sammen i både top og bund, så du kan stable klodserne sammen, så de kan indgå i dit LEGO projekt.

Fejlmeddelelser

Hvis du har glemt at udfylde alle egenskaberne, får du en fejlmeddelelse, når du prøver at overføre programmet til Edison. Sådan ser det ud i appen/softwaren:

Restoring properties

Og sådan ser det ud i online-udgaven:
Error creating wav

Hvis du ser dette skærmbillede, så tjek alle egenskaberne og se, om du har glemt at udfylde nogle af dem.

Programmeringskabel

Når du køber en ny Edison, finder du programmeringskablet dér, hvor batterierne skal sidde.

Hvilke typer batterier kan bruges i Edison?

Edison bruger fire AAA-batterier. Du kan både anvende engangs (alkaline)- og genopladelige (nikkel-hybrid) batterier.

Problemer med programmering i Windows 10

Hvis du bruger Windows 10 og oplever, at Edison slukker, når du prøver at overføre dit program, så se vores guide til Programmering af Edison i Windows 10.