Back to Video

Sikkerhed og kryptering – Sådan får du styr på grundprincipperne

995,00 DKK

På dette online-kursus lærer du, hvordan oplysninger kan sikres ved hjælp af kryptering. Du lærer hvorfor der findes forskellige krypteringsformer, og hvordan de grundlæggende principper i kryptering virker. Som eksempel ser vi blandt andet på, hvordan en digital signatur som NemID virker.

Kurset starter den 1. oktober 2016 og modulerne offentligøres løbende frem til den 31. december 2016.

Underviser: Kristian Langborg-Hansen
Kategorier: , ,

Produktbeskrivelse

Hvordan virker de sikkerhedsteknikker, der beskytter vores oplysninger, når vi kommunikerer på nettet?

På dette online-kursus lærer du, hvordan oplysninger kan sikres ved hjælp af kryptering. Du lærer hvorfor der findes forskellige krypteringsformer, og hvordan de grundlæggende principper i kryptering virker. Som eksempel ser vi blandt andet på, hvordan en digital signatur som NemID virker.

Kurset er målrettet personer, der arbejder med web- eller softwareudvikling. Efterhånden som flere og flere af vores personlige oplysninger og forretningsdata gemmes på nettet, er det vigtigt at forstå, hvordan man passer på dem. Dette kursus klæder dig på, så du forstår principperne bag forhænget.

Det er samtidigt en perfekt introduktion, hvis du vil fortsætte og tage fx en akademieuddannelse inden for området.

Indhold

Kurset består af fire moduler:

  • Kryptografiske principper som autentificering og autorisation
  • Symmetrisk kryptering, hvor begge parter deler en nøgle
  • Asymmetrisk kryptering, hvor hver part har hver sig nøgle
  • Autentificering og certifikater.

Hvert modul består af en række videoer med tilhørende opgaver. Til alle opgaver hører vejledende løsninger.

Hvert modul afsluttes med en større modulopgave, som underviseren gennemgår vejledende løsning til, og en quiz, hvor du kan teste dig selv i modulets emne.

Det er vigtigt, at du både ser videoerne og løser opgaverne i kurset. Du kan forvente et samlet tidsforbrug omkring 20 timer på at gennemføre hele kurset.

Det har været målet at lave onlinekurser, som er mindst lige så gode som de fysiske kurser. Derfor er et kursus ikke bare en videooptagelse af en underviser, der taler. Online-kurserne består både af undervisning og opgaver, som efterfølgende gennemgås af underviseren. Hvert kursus har et spørgerum, hvor du kan stille spørgsmål og få hjælp af underviseren og de mange andre kursister.

Udbytte

Efter kurset kan du…

  • Forstå og anvende krypteringsalgoritmer.
  • Vælge mellem forskellige former for krypteringsalgoritmer.

 

Forudsætninger

Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i kurset.

1 visning af Sikkerhed og kryptering – Sådan får du styr på grundprincipperne

  1. Videoerne var tilpas i længden.
    Jeg taber nemt tråden hvis de er for lange.

    Oplæseren var let at forstå og talte i en tone man IKKE får søvnige øjne af.

    Farverne og PowerPoint opbygning var også i top.

Tilføj en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *