Back to Kurser

Sådan koder du (online-kursus)

1.495,00 DKK

Lær at bruge programmering og computational thinking til at give dine elever det 21. århundredes kompetencer.

Dette kursus er den oplagte partner til Gyldendals undervisningsbog Sådan koder du.

 

Produktbeskrivelse

Det unikke ved kurset og bogen er, at de har fokus på de kompetencer, eleverne skal lære og ikke kun på en enkelt teknologi.

I løbet af kurset bliver du introduceret til fem forskellige sprog, som hver især kan bruges til at give dine elever bestemte kompetencer.

Når du har gennemført kurset, kan du lave undervisning, som giver dine elever kompetencer inden for disse områder:

Computational Thinking:

  • Nedbrydning af problem i mindre dele
  • Mønstergenkendelse i løsninger.
  • Abstraktion af de generelle principper i mønstrene
  • Algoritmedesign af større sammenhængende løsninger.

21st century skills:

  • Kritisk tænkning
  • Kommunikation og samarbejde
  • Kreativitet og innovation
  • Kompleks problemløsning
  • Teknologisk mestring
  • Digitalt medborgerskab

Fakta

Dette er en online-kursus, som kan du tage når du vil, og i det tempo, som passer dig. Du skal forvente at afsætte mellem 15 og 20 timer til at gennemføre online-kurset og lave de tilhørende opgaver.

Dette kursus er den naturlige partner til Gyldendals undervisningsbog Sådan koder du.

Modul 1: Scratch

I dette modul lærer du Scratch, som bruges som det gennemgående programmeringsværktøj i bogens første tre kapitler. Scratch er et visuelt programmeringssprog, som er let at komme i gang med.

I løbet af modulet lærer du både, hvordan du selv laver programmer i Scratch, og du lærer, hvordan du bruger Scratch i undervisningen.

Vi gennemgår også eksempler på, hvordan øvelserne i Scratch kan gennemføres, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Når du har gennemført modulet kan du lave digitale fortællinger og simple spil, og du kan lave øvelser omkring figurer, beregninger, logik og input.

Indhold:

  • Introduktion til Scratch
  • Tegn figurer
  • Reagér på input
  • Gentagelser og løkker
  • Lyd
  • Variabler
  • Forgreninger og betingelser – if og else

Modul 2: Logo

I dette modul lærer du sproget Logo, som anvendes i bogen første to kapitler.

Logo er et simpelt tekstbaseret programmeringssprog, som er godt til at lære de grundlæggende programmeringsbegreber.

I løbet af modulet lærer du både, hvordan du selv laver programmer i Logo, og du lærer, hvordan du bruger Logo i undervisningen.

Vi gennemgår også nogle af bogens øvelser med Logo, så du lærer, hvad du skal være særlig opmærksom på.

Indhold:

  • Introduktion til Logo
  • Sådan tegner du med Logo
  • Gentagelser og løkker

Modul 3: Python

I dette modul lærer du sproget Python, som bruges i bogens kapitel 3.

Python er et tekstbaseret sprog, som både bruges til undervisning og i professionelle sammenhænge.

I løbet af modulet lærer du både, hvordan du selv laver programmer i Python, og du lærer, hvordan du bruger Python i din undervisning.

Vi gennemgår også nogle af bogens øvelser med Python, så du lærer, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Indhold:

  • Introduktion til Python
  • Tekster og tal
  • Forgreninger og betingelser – if og else
  • Variabler
  • Gentagelser og løkker
  • Tegn figurer

Modul 4: HTML og JavaScript

I dette modul lærer du sprogene HTML og JavaScript, der er grundlæggende sprog til at lave hjemmesider.

I løbet af modulet lærer du både at lave dine egne hjemmesider, og du lærer, hvordan du kan lære dine elever af lave websider.

Vi gennemgår nogle af bogens opgaver, så du ved, hvad du skal være opmærksom på, når dine elever løser opgaverne.

Indhold:

  • Hvad er nettet
  • Tekster i HTML
  • Links
  • Farver og billeder
  • Introduktion til JavaScript
  • Løkker og gentagelser
  • Betingelser og forgreninger – if og else
  • Funktioner