Back to Video

I gang med micro:bit – 2 lektioner til 5. – 7. klasse

495,00 DKK

Micro:bit giver uendeligt mange muligheder, men hvor skal eleverne starte?

Dette kursusmateriale får eleverne i gang med micro:bit. De prøver at lave deres egne programmer, hvor de bruger forskellige af micro:bits sensorer.

Materialet er tilpasset 2 x 45 minutters undervisning. Det består af videoer, som eleverne ser på egen hånd, og opgaver som skal udføres på micro:bit. Eleverne kan med fordel arbejde i par.

Prisen dækker adgang for en klasse eller et hold på op til 30 elever og 1 lærer.

Produktbeskrivelse

Undervisningsmaterialet er udviklet til at passe til 2 x 45 minutters undervisning. Eleverne følger selv undervisningen i deres eget tempo, og programmerer undervejs ny opførsel til micro:bit. Opgaverne er åbne over for elevernes egen kreativitet, så elevernes produkter vil typisk være forskellige, når materialet er gennemført.

Forenklede fællesmål

Undervisningsmaterialet retter sig mod de tværgående temaer Innovation og entreprenørskab og IT og medier. Materialet kan desuden anvendes i Natur/teknik-faget, hvor er med til at opfylde målene om undersøgelse og hypotesedannelse, eller i Fysik/kemi til at undersøge problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.

Materialet kan desuden bruges på fagdage og temadage eller anvendes i Hour of Code eller EU Code Week.

Forberedelse

Kursusmaterialet indeholder en lærerguide, som giver ideer til, hvordan læreren kan anvende materialet i undervisningen. Der er desuden forslag til, hvordan de to lektioner sammensættes.

Al undervisning foregår i elevernes eget tempo via online-materialet, og der er derfor kun brug for begrænset forberedelsestid.

Indhold

Kurset består af en række korte videoer, som sætter eleverne i stand til at arbejde videre på deres eget micro:bit-projekt. Eleverne lærer blandt andet

  1. Hvordan micro:bit virker, og hvordan den programmeres.
  2. At programmere micro:bit og overføre programmet til micro:bit
  3. At bruge micro:bits LED til at give visuel feedback
  4. At registrere, når micro:bit rystes eller vendes.
  5. At bruge variabler til at opsamle data
  6. Test, afprøvning og at lære ved at fejle.

Tekniske krav

  • Eleverne skal have adgang til en micro:bit. Vi anbefaler, at eleverne arbejder i par om én micro:bit.
  • Eleverne skal bruge pc for at programmere micro:bit
  • Da undervisningen foregår online, skal eleverne have adgang til internettet.
  • Da undervisningen foregår via video, bør eleverne enten have headsets eller være placeret, så lyden ikke generer andre elever.

Antal deltagere

Undervisningsmaterialet giver adgang til op til 30 elever samt en lærer.