Back to Bøger

Lær at lave computerspil

5 ud af 5 baseret på 1 kunde anmeldelser
(1 kundeanmeldelse)

199,00 DKK

CodeDog lærer børn at programmere

Med denne bog kan børn i alderen 7 til 14 år lære at programmere og lave computerspil. Mindre børn kan lære det sammen med deres forældre.

Bogen anvender programmeringsværktøjet Scratch. Det er gratis at benytte, på dansk og helt fri for reklamer. Det er et visuelt programmeringsværktøj, så børnene kan programmere uden at huske på kryptiske udtryk, og perfekt placering af semikolonner, og andre specialtegn.

Titel: Lær at lave computerspil
Forfatter: Bo Kalvslund
ISBN: 9788799845903
Udgivelse: 1. oktober 2015
Varenummer: 2107 Kategorier: , , ,

Produktbeskrivelse

 

Bogen anvender programmeringsværktøjet Scratch. Det er gratis at benytte, på dansk og helt fri for reklamer. Det er et visuelt programmeringsværktøj, så børnene kan programmere uden at huske på kryptiske udtryk, og perfekt placering af semikolonner, og andre specialtegn.

Bogen fører læseren igennem udviklingen af tre computerspil i stigende sværhedsgrad. Den gennemgående figur er CodeDog, og figuren og øvrig grafik og lyd leveres med bogen, så det kan bruges uden videre.

Vi mener ikke, at programmering er en færdighed kun for drenge eller for piger, og de spil, bogen gennemgår, er af typer som både piger og drenge nemt kan gå i gang med.

Bogen har et meget visuelt layout, så der er ikke store mængder tekst på de 150 sider. Af og til bruger vi et par sider på at forklare noget for de teknisk-interesserede børn og voksne – men det er ikke nødvendigt at læse det for at komme videre.

Hvorfor skal børn lære at programmere og lave computerspil?

Tidligere kunne computere kun benyttes af folk, der var specialuddannede i at give dem kommandoer. I dag er computere over alt: i smartphones, biler, fjernsyn, medicinsk udstyr og meget mere, og de er blevet så lette at betjene, at man ikke behøver at forstå, hvad der sker.

Derfor lærer mange i dag kun at bruge de digitale enheder, fordi de ikke tror, det er nødvendigt at forstå dem.

Når man ikke forstår, hvordan computeren virker, kan man ikke beherske den. Man bliver frataget sin innovationsevne og begrænset til at løse de opgaver, andre har lært den, i stedet for at mestre computeren, og få den til at løse de opgaver, man selv har.

Derfor er det vigtigt at flere lærer at programmere – det kan de for eksempel lære ved at lave computerspil.

Det handler ikke om, at alle skal være softwareudviklere. Det handler om, at programmering i dag er lige så grundlæggende en færdighed som læsning, skrivning og regning. Det er en forudsætning for, at man kan udnytte mulighederne i digitaliseringen – både privat, i uddannelsen og på arbejdsmarkedet.

Ændrer vi ikke udviklingen, vil vi om få år stå med et teknologisk A- og B-hold, hvor en lille gruppe med teknologisk indsigt bestemmer, hvilke muligheder den store gruppe skal have med deres værktøjer.

Scratch er et godt værktøj til at lave sjove animationer, spil og interaktive historier. Det er samtidig et værktøj med rige muligheder for at lære at programmere. Den visuelle tilgang gennem script-blokke der samles som puslespilsbrikker, gør det nemt at komme i gang.

Scratch er på dansk, det er gratis at bruge og udvikles af gruppen Lifelong Kindergarten på det amerikanske universitet MIT.

Bogen om spilprogrammering i Scratch er et godt sted at starte, hvis du vil lære dine børn at programmere (og så er det sjov at lave computerspil)

Se præsentation af bogen

1 review for Lær at lave computerspil

  1. 5 ud af 5

    :

    Som underviser i IT på mange niveauer og mor til en 11-årig, er jeg meget begejstret. Scratch er et virkelig godt og pædagogisk værktøj, som introducerer elementer fra rigtig programmering på en let tilgængelig måde. Skridtet fra at forstå et programs flow i Scratch til at skrive sine egne løkker, betingelser og objekter i et sprog som Java er ikke ret stort.

    Bogen gør det muligt for børn at lege med Scratch selvom de (og deres forældre) ikke har nogle forkundskaber indenfor programmering. Det er meget tilgængelige trin-for-trin og illustrerede instrukser, så de hurtigt får deres første spil i gang.

Tilføj en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *