Tidligere kunne computere kun benyttes af folk, der var specialuddannede i at give dem kommandoer. I dag er computere over alt: i smartphones, biler, fjernsyn, medicinsk udstyr og meget mere, og de er blevet så lette at betjene, at man ikke behøver at forstå, hvad der sker.

Derfor lærer mange i dag kun at bruge de digitale enheder, fordi de ikke tror, det er nødvendigt at forstå dem.

Når man ikke forstår, hvordan computeren virker, kan man ikke beherske den. Man bliver frataget sin innovationsevne og begrænset til at løse de opgaver, andre har lært den, i stedet for at mestre computeren, og få den til at løse de opgaver, man selv har.

Derfor er det nødvendigt at flere lærer at programmere.

Det handler ikke om, at alle skal være softwareudviklere. Det handler om, at programmering i dag er lige så grundlæggende en færdighed som læsning, skrivning og regning. Det er en forudsætning for, at man kan udnytte mulighederne i digitaliseringen – både privat, i uddannelsen og på arbejdsmarkedet.

Ændrer vi ikke udviklingen, vil vi om få år stå med et teknologisk A- og B-hold, hvor en lille gruppe med teknologisk indsigt bestemmer, hvilke muligheder den store gruppe skal have med deres værktøjer.

Hos App Academy mener vi, at alle fortjener at kunne programmere, og vi vil gerne hjælpe jer med at lære det.

Hør os fortælle om vores vision