Robotter i SFO’er

posted in: Nyheder | 0

Edison SFOVi er stolte og glade for, at vi i dag har modtaget et beløb fra Tre-Fors værdipulje.

Derfor har vi nu mulighed for at tilbyde forløbet Innovative SFO-børn bygger robotter helt gratis til en række SFO’er i Kolding, Vejle, Middelfart, Fredericia og Vejen kommuner.

Ved at bygge og programmere robotter lærer børn om innovation, IT og energieffektivitet.

Vi tilbyder SFO’er i de fire kommuner et gratis forløb, hvor børnene lærer at bygge og programmere deres egen robot.

Børnene bliver efterfølgende stillet en udfordring, de skal løse i fællesskab.

For at løse udfordringen skal børnene bygge og programmere en robot, som løser opgaven på en energieffektiv måde.

Målet er at gøre børnene til digitale skabere i stedet for blot forbrugere af digitale medier.

Når børnene er digitale skabere, ved vi, at de er mere innovative, og det øger sandsynligheden for, at de bliver iværksættere i deres voksenliv.

Projektets resultater og erfaringer opsamles og deles på projektets hjemmeside. Formålet med hjemmesiden inspirere andre SFO’er til at gennemføre lignende projekter.

Fakta om projektet

De deltagende SFO’er kan efterfølgende beholde 4 Edison-robotter, så børnene kan arbejde videre med projektet.

SFO’erne skal selv have iPads eller computere til rådighed, så de kan programmere robotterne.

Tilmelding til forløbet sker på siden Innovative SFO-børn programmerer robotter.

På grund af støtten fra Tre-Fors værdipulje, er det gratis at deltage for SFO’er i kommunerne i Tre-Fors dækningsområde; det vil sige Kolding, Vejle, Middelfart, Fredericia og Vejen. Op til 20 SFO’er kan deltage gratis.

SFO’er uden for de fem kommuner kan også deltage ved egenbetaling af forløbets pris.