Dansk undervisning i micro:bit

posted in: Nyheder | 0

App Academy modtager støtte til udvikling af microbit undervisning på danskTakket være støtte fra EWII’s værdipulje, kan vi nu udvikle et dansk undervisningsforløb til Micro:bit. Vi bygger på de engelske erfaringer, men udvikler et dansk forløb, der passer til dansk didaktik, pædagogik og tradition.

Til 4. klasse

Undervisningsforløbet bliver rettet mod 4. klasserne, fordi vi er enige med BBC i, at det er den aldersgruppe der er mest tilbøjelige til at bruge controlleren til at løse virkelige problemer – også uden for klasseværelset.

Der bliver tale om et online forløb efter MOOC-princippet. Forløbet kommer til at dække 10 moduler, der bliver markeret op mod fællesmål og tegn på læring.

Materialet er klar til brug ved starten af skoleåret 2017/2018.

Micro:bit kursus til lærerne

Til lærerne udvikler vi et online introduktionsforløb, så de er klædt på til undervisningen. Vi arbejder ud fra principperne om samskabelse og kollaborativ læring, så lærerne behøver ikke at være eksperterne – men vi er selv undervisere, og vi ved, at det er rart at vide, hvad man har med at gøre.

Takket være donationen fra EWII’s værdipulje kan vi tilbyde forløbet gratis til skoler i Trekantsområdet. Vi regner på mulighederne for at gøre tilbuddet landsdækkende.

 

Du kan læse mere om micro:bit på www.micro-bit.dk.