pap-til-computerspil-workshop1

På denne workshop lærer børnene enten alene eller sammen med deres forældre at lave et online-spil i Scratch. Workshoppen er en praktisk workshop, hvor vi både klipper i pap og arbejder på computeren. Et godt spil kræver gode baggrunde. Dem starter vi med at klippe og klistre i pap. Så gør vi dem digitale, så de kan overføres til spillet.

Formålet med ikke at sidde ved computeren hele tiden, er at give børnene en oplevelse af at de selv kan skabe indhold ud fra deres fantasi, og med deres egne hænder. Kreativiteten har det bedst, når man skifter mellem forskellige arbejdsformer. Når deltagerne går hjem fra workshoppen, har de lavet deres eget computerspil, som kan spilles på internettet og deles på Facebook og lignende.

Inden børnene går hjem har de også eksperimenteret med MakeyMakey. Det er et stykke elektronik der gør det muligt at styre figuren i et spil ved hjælp af fysiske ting som kartofler og gulerødder.

 Deltagerne lærer…

  • at lave deres egne baggrunde og figurer i pap
  • at lave et simpelt spil med bevægelse, lyde og point-tælling
  • sammensætte kode og få ting til at ske
  • at se magien når deres egne skabte ting indgår i et spil
  • at samarbejde om et fælles mål

Indhold af Fra pap til computerspil (workshop på skoler)

Workshoppen er en kombination af at klippe/klistre i farvet karton, samt lære lidt om programmering. Produktet er et lille spil som børnene selv har været med skabere af. Selve spillet opbygges i Scratch, der er et gratis dansksproget værktøj, der gør det muligt for børn at programmere. Workshoppen varer fire timer, og der veksles ligeligt mellem tid ved computeren og tid ved klippebordet.

  1. Introduktion
  2. Vi klipper og klistrer i pap.
  3. Vi gør vores kreationer digitale.
  4. Gennemgang af spil i Scratch
  5. Børnene laver deres egne spil
  6. Vi leger med MakeyMakey

Praktiske oplysninger

Målgruppe: Børn i indskolingen og starten af mellemtrinnet (1. – 4. klasse).
Varighed: 4 lektioner à 45 minutter
Forudsætninger: Eleverne skal have deres egne computere. Workshoppen fungerer bedst, hvis eleverne arbejder sammen i grupper med 2-3 elever. Der skal deltage en lærer på workshoppen. Hverken elever eller lærer behøver have erfaring med at programmere på forhånd.

Deltagerne skal selv medbringe bærbar computer (eller låne en af arrangøren). Der skal ikke installeres speciel software på computeren for at deltage.

Materialer: App Academy medbringer materialer og nødvendige redskaber. Arrangøren skal sørge for projektor, højtalere og trådløs internetadgang

Maksimalt deltagerantal: 25 elever.

Video

Se hvordan vi gør: