Micro:bit kursus

Lær at bruge micro:bit i din undervisning.

Du får din egen micro:bit, som du kommer til at bruge meget i løbet af dagen. Kurset lægger vægt på, at du får konkret hands-on erfaring både med, hvordan micro:bit virker, og hvordan du kan bruge den i din undervisning.

Kurset varer en hel dag og består af to dele. I den første del fokuserer vi på, hvordan micro:bit virker, så du forstår micro:bit, før du skal bruge den i din undervisning.

På kursets anden del er der fokus på, hvordan micro:bit kan anvendes i forskellige fag, hvilke fællesmål den kan være med til at opfylde, og forskellige didaktiske overvejelser.

Indhold

Første del: Sådan virker micro:bit

  1. I gang med micro:bit – værktøjer og teknik
  2. Programmering af micro:bits LED’er
  3. Opsamling af data fra micro:bits sensorer
  4. Micro:bit som fundament for større projekter
  5. Introduktion til avanceret programmering med micro:bit

Anden del: Micro:bit i undervisningen

  1. Micro:bit i natur/teknik
  2. Micro:bit i matematik
  3. Micro:bit i fysik
  4. Micro:bit i innovation

Udbytte

Efter kurset kan du:

  • programmere micro:bit i det visuelle programmeringsværktøj
  • registrere oplysninger med micro:bits sensorer, og vise det på enhedens LED’er
  • bruge micro:bit som controller i et større elektronik-projekt
  • lade micro:bit indgå i undervisningen og opnåelse af fællesmål i fagene natur/teknik, matematik og fysik
  • anvende micro:bit i undervisning i innovation og entreprenørskab.

Fakta

Kurset varer fra kl. 9:00 – 16:00. Kursusprisen inkluderer kursusmateriale og 1 micro:bit per deltager og forplejning. Der kan maksimalt være 8 deltagere per kursus.

Underviseren er Winnie Thorstensen, som har anvendt micro:bit i sin undervisning på mellemtrin og udskoling siden den kom til Danmark. Hun er uddannet Grafiker og webintegrator og certificeret underviser i programmering for børn.

Kurset kan afholdes på din skole, hos et Center for Undervisningsmidler (CFU) eller i App Academys lokaler i Kolding.